4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/11
Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. maj 2009 — Azienda Agricola Disarò Antonio mod Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Padova, Italien)
(Sag C-34/08) (1)
(Landbrug - fælles markedsordning - mælkekvoter - afgift - gyldigheden af forordning (EF) nr. 1788/2003 - den fælles landbrugspolitiks formål - princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet - fastlæggelse af den nationale referencemængde - kriterier - betydningen af kriteriet om en medlemsstats underskud)
2009/C 153/21
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale ordinario di Padova
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Azienda Agricola Disarò Antonio
Sagsøgt: Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale ordinario di Padova — fortolkning og gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (EUT L 270, s. 123) — forordningen tager ikke hensyn til den periodiske ajourføring for hvert land af de afgiftsfrie referencemænger, men gennemfører tillægsafgiften ensartet for overskuds- og underskudproducenter — spørgsmål om forenelighed med EF-traktatens artikel 5, 32, 33 og 34
Konklusion
1)
Den omstændighed, at Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter ved fastsættelsen af den nationale referencemængde ikke tager i betragtning, at den pågældende medlemsstat har underskud, kan ikke rejse tvivl om, at forordningen er i overensstemmelse med de formål, der bl.a. er fastsat i artikel 33, stk. 1, litra a) og b), EF.
2)
Gennemgangen af forordning nr. 1788/2003 i forhold til princippet om forbud mod forskelsbehandling har intet frembragt, der kan rejse tvivl om forordningens gyldighed.
3)
Gennemgangen af forordning nr. 1788/2003 i forhold til proportionalitetsprincippet har intet frembragt, der kan påvirke denne forordnings gyldighed.
(1) EUT C 92 af 12.4.2008.
Full & Egal Universal Law Academy