7.2.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/10
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 11. december 2008 — Gateway, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Fujitsu Siemens Computers GmbH
(Sag C-57/08 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 5 - ældre varemærker, der indeholder ordmærket »GATEWAY« - ordmærket »ACTIVY Media Gateway« - manglende lighed mellem varemærkerne - ingen risiko for forveksling - hensyntagen til de ældre varemærkers renommé i forbindelse med helhedsvurderingen af de omtvistede tegn)
(2009/C 32/16)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Gateway, Inc. (ved solicitor C.R. Jones)
De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget) og Fujitsu Siemens Computers GmbH
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 27. november 2007 i sag T-434/05, Gateway, Inc. mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af EF-ord- og figurmærkerne samt de nationale ord- og figurmærker, der indeholder bestanddelen »GATEWAY« for varer og i klasse 9, 16, 35, 36, 37 og 38, til prøvelse af afgørelse R 1068/2004-1 truffet den 14. september 2005 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved den forkastede den af sagsøgeren rejste indsigelse mod ansøgningen om registrering af ordmærket »ACTIVY Media Gateway« for varer i klasse 9, 35, 38 og 42
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Gateway, Inc. betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 171 af 5.7.2008.
Full & Egal Universal Law Academy