12.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/9
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2009 — Raffaello Visciano mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Napoli — Sezione Lavoro — Italien)
(Sag C-69/08) (1)
(Socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagerne - arbejdsgiverens insolvens - direktiv 80/987/EØF - forpligtelse til at betale alle tilgodehavender indtil en forud fastsat grænse - kvalificeringen af arbejdstagerens krav over for garantiinstitutionen - forældelsesfrist)
2009/C 220/13
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Napoli — Sezione Lavoro
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Raffaello Visciano
Sagsøgt: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Napoli, Sezione Lavoro — fortolkning af artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23) — garanti for løn svarende til de tre sidste måneder af arbejdsforholdet, begrænset af et forud fastsat loft — fradrag i den udbetalte godtgørelse af lønforskud ydet af arbejdsgiveren — nationale regler, der tillader en forskellig retlig kvalifikation af samme ydelse alt efter, hvilket retssubjekt der skal betale ydelsen, samtidig med, at der tillades en ændring af fristen for sagsanlæg
Konklusion
1)
Artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens er ikke til hinder for nationale retsforskrifter, der gør det muligt at kvalificere arbejdstageres tilgodehavender som »socialsikringsydelser«, når de betales af en garantiinstitution.
2)
Direktiv 80/987 er ikke til hinder for nationale retsforskrifter, der blot anvender en arbejdstagers oprindelige lønfordring som et sammenligningselement ved fastlæggelsen af den ydelse, der skal sikres ved indgriben fra en garantifond.
3)
I forbindelse med en arbejdstagers ansøgning om fra en garantiinstitution at få udbetalt ubetalte løntilgodehavender er direktiv 80/987 ikke til hinder for, at der anvendes en forældelsesfrist på et år (ækvivalensprincippet). Det tilkommer imidlertid den nationale domstol at efterprøve, om fristen er udformet således, at den i praksis umuliggør eller gør udøvelsen af rettigheder, som hjemles i Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet), uforholdsmæssigt vanskelig.
(1) EUT C 107 af 26.4.2008.
Full & Egal Universal Law Academy