5.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 148/5
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. april 2010 — CIBA Speciality Chemicals Central and Eastern Europe Szolgáltató, Tanácsadó és Keresdedelmi Kft. mod Adó- és Pénzügyi Ellenőrzési Hivatal Hatósági Főosztály (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Pest Megyei Bíróság — Republikken Ungarn)
(Sag C-96/08) (1)
(Etableringsfrihed - direkte beskatning - erhvervsuddannelsesafgift - beregningsgrundlag for afgiften, der betales af virksomheder etableret på det nationale område - medregning af lønomkostninger for arbejdstagere i en filial i en anden medlemsstat - dobbeltbeskatning - mulighed for at nedsætte afgiftens bruttobeløb)
2010/C 148/06
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Pest Megyei Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: CIBA Speciality Chemicals Central and Eastern Europe Szolgáltató, Tanácsadó és Keresdedelmi Kft.
Sagsøgt: Adó- és Pénzügyi Ellenőrzési Hivatal Hatósági Főosztály
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Pest Megyei Bíróság — fortolkning af artikel 43 EF og 48 EF — national lovgivning, hvorefter der med henblik på bestemmelse af grundlaget for erhvervsuddannelsesbidraget, som en virksomhed etableret i denne stat skal betale, tages hensyn til lønomkostningerne for arbejdstagere i en afdeling i en anden medlemsstat, selv om virksomheden er forpligtet til i denne anden medlemsstat at betale en tilsvarende afgift på grund af beskæftigelsen af disse arbejdstagere
Konklusion
Artikel 43 EF og 48 EF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, ifølge hvilken en virksomhed, der er hjemmehørende i denne medlemsstat, er forpligtet til at betale en afgift som erhvervsuddannelsesafgiften, hvis beløb beregnes på grundlag af lønomkostningerne, herunder omkostningerne, som vedrører en filial af denne virksomhed oprettet i en anden medlemsstat, hvis en sådan virksomhed med hensyn til en sådan filial i praksis er forhindret i at nyde godt af de i denne lovgivning foreskrevne muligheder for at nedsætte denne afgift eller i at have adgang til disse muligheder.
(1) EUT C 142 af 7.6.2008.
Full & Egal Universal Law Academy