12.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/10
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2009 — Distillerie Smeets Hasselt NV mod Belgische Staat, Louis De Vos, Bollen, Mathay & Co BVBA, som likvidator for Transterminal Logistics NV, Daniel Langenbergh og Firma De Vos NV og Belgische Staat mod Bollen, Mathay & Co. BVBA, som likvidator for Transterminal Logistics NV, samt Louis De Vos mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)
(Sag C-126/08) (1)
(Forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeksen - efteropkrævning af import- eller eksportafgifter - bogføring af toldskylden - indskrivning i regnskabsregistrene eller på anden måde bogføring - indskrivning i en rapport, der udgør bogføring - indlevering af en genpart af rapporten, der udgør underretning om det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb)
2009/C 220/15
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Cassatie van België
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Distillerie Smeets Hasselt NV, Belgische Staat og Louis De Vos
Sagsøgte: Belgische Staat, Louis De Vos, Bollen, Mathay & Co BVBA, som likvidator for Transterminal Logistics NV, Daniel Langenbergh og Firma De Vos NV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 217, stk. 1, og artikel 221, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (i den affattelse, der var gældende i 1992) (EFT L 302, s. 1) — efterfølgende opkrævning af import- eller eksportafgifter — om der foreligger en pligt til at bogføre toldskylden, før der sker underretning af debitor — begrebet »indskrives i regnskabsregistrene eller på anden måde«
Konklusion
Artikel 217 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan bestemme, at bogføringen af det afgiftsbeløb, der udgør en toldskyld, er foretaget ved indskrivning af beløbet i den rapport, der er udfærdiget af de kompetente toldmyndigheder, og hvori der konstateres en overtrædelse af den gældende toldlovgivning.
(1) EUT C 142 af 7.6.2008.
Full & Egal Universal Law Academy