4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/13
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. maj 2009 — Siebrand BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden Den Haag, Nederlandene)
(Sag C-150/08) (1)
(Kombineret nomenklatur - toldposition 2206 og 2208 - gæret drikkevare indeholdende destilleret alkohol - drikkevare, der er fremstillet af frugt eller et naturprodukt - tilsætningsstoffer - følger - oprindelige drikkevares tab af smag, duft og udseende)
2009/C 153/24
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden Den Haag
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Siebrand BV
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden Den Haag — fortolkning af toldpositionerne 2206 og 2208 i den kombinerede nomenklatur — gæret drikkevare, der indeholder ethanol (destilleret) — tilsætning af vand og andre tilsætningsstoffer, der indebærer, at drikkevaren mister smagen, duften og/eller udseendet af en drikkevare, der er fremstillet af frugt eller et andet naturprodukt
Konklusion
Gærede alkoholholdige drikkevarer, som oprindeligt svarer til pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen, som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2587/91 af 26. juli 1991, og som er tilsat en vis mængde destilleret alkohol, vand, sukker (sirup), aroma- og farvestoffer, og for visse af disse drikkevarer desuden en flødecreme, som har bevirket, at de ikke længere smager, dufter og/eller ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, henhører ikke under pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur, men under pos. 2208 heri.
(1) EUT C 171 af 5.7.2008.
Full & Egal Universal Law Academy