1.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 180/17
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. juni 2009 — X (sag C-155/08) og E.H.A. Passenheim-van Schoot (sag C-157/08) mod Staatssecretaris van Financiën (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden, Haag — Nederlandene)
(Forenede sager C-155/08 og C-157/08) (1)
(Fri udveksling af tjenesteydelser - frie kapitalbevægelser - formueskat - indkomstskat - opsparede midler, der er placeret i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten - manglende selvangivelse - frist for efteropkrævning - forlængelse af fristen for efteropkrævning i tilfælde af opsparede midler placeret uden for bopælsmedlemsstaten - direktiv 77/799/EØF - gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter - bankhemmelighed)
2009/C 180/28
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden, Haag
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: X (sag C-155/08) og E.H.A. Passenheim-van Schoot (sag C-157/08)
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Sagens genstand
Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 49 EF og 56 EF — en medlemsstats beskatning af indtægter oppebåret af en indenlandsk bosiddende fra kapital placeret i et etablissement beliggende i en anden medlemsstat — manglende selvangivelse i bopælsmedlemsstaten — national lovgivning, der fastsætter en frist for efteropkrævning på 12 år for indtægter hidrørende fra en anden medlemsstat og 5 år for indenlandske indtægter — forholdsmæssig bøde — betydningen af bankhemmelighed i den medlemsstat, hvor indtægterne hidrører fra
Konklusion
1)
Artikel 49 EF og 56 EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat i en situation, hvor opsparede midler og indtægterne heraf holdes skjult for denne medlemsstats skattemyndigheder, og disse ikke råder over nogen oplysninger om deres eksistens, som gør det muligt at indlede en undersøgelse, anvender en længere frist for efteropkrævning, når de opsparede midler er anbragt i en anden medlemsstat, end når de er anbragt i den første medlemsstat. Den omstændighed, at denne anden medlemsstat har bankhemmelighed, er irrelevant i denne henseende.
2)
Artikel 49 EF og 56 EF skal fortolkes således, at de i en situation, hvor en medlemsstat anvender en frist for efteropkrævning, der er længere, når opsparede midler er anbragt i en anden medlemsstat, end når opsparede midler er anbragt i den første medlemsstat, og disse udenlandske midler og indtægterne heraf var blevet holdt skjult for skattemyndighederne i den første medlemsslat, som ikke havde nogen oplysninger om deres eksistens, som gjorde det muligt at indlede en undersøgelse, ikke er til hinder for, at den bøde, der pålægges for at skjule disse udenlandske midler og indtægter, fastsættes i forhold til det efteropkrævede beløb og på grundlag af dette længere tidsrum.
(1) EUT C 171 af 5.7.2008.
Full & Egal Universal Law Academy