4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/13
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. maj 2009 — Internationaal Verhuis- en Transportbedrijf Jan de Lely BVmod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen (Belgien))
(Sag C-161/08) (1)
(Frie varebevægelser - fællesskabsforsendelse - forsendelse på grundlag af et TIR-carnet - overtrædelser eller uregelmæssigheder - meddelelsesfrist - frist for at føre bevis for, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået)
2009/C 153/25
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Beroep te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Internationaal Verhuis- en Transportsbedrijf Jan de Lely BV
Sagsøgt: Belgische Staat
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Beroep te Antwerpen — fortolkning af artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1593/91 af 12. juni 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 719/91 om benyttelse inden for Fællesskabet af TIR- og ATA-carneter som forsendelsesdokumenter (EFT L 148, s. 11) sammenholdt med TIR-konventionens artikel 11 — overtrædelser eller uregelmæssigheder — meddelelsesfrist
Konklusion
1)
Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1593/91 af 12. juni 1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 719/91 om benyttelse inden for Fællesskabet af TIR- og ATA-carneter som forsendelsesdokumenter, sammenholdt med artikel 11, stk. 1, i toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, som blev undertegnet i Genève den 14. november 1975, skal fortolkes således, at manglende overholdelse af fristen for meddelelse om manglende afvikling af et TIR-carnet med hensyn til indehaveren af carnetet ikke har til følge, at de kompetente toldmyndigheders ret til at opkræve told og afgifter, der skyldes med hensyn til en international godstransport på grundlag af carnetet, ophører.
2)
Artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1593/91, sammenholdt med artikel 11, stk. 1 og 2, i toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, som blev undertegnet i Genève den 14. november 1975, skal fortolkes således, at den kun fastsætter fristen for at fremlægge bevis for, at forsendelsen er gennemført forskriftsmæssigt, men ikke den frist, inden for hvilken der skal føres bevis for, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået. Det påhviler den nationale ret i henhold til dens nationale retsordens bevisprincipper at afgøre, om dette bevis i den konkrete sag, der foreligger for den, og henset til samtlige omstændigheder, er ført inden for fristen. Den nationale ret skal imidlertid vurdere denne frist under overholdelse af fællesskabsretten og navnlig under hensyntagen til den omstændighed, dels at fristen ikke må være for lang til, at det retligt og faktisk er muligt at inddrive de skyldige beløb i en anden medlemsstat, dels at fristen ikke gør det materielt umuligt for indehaveren af TIR-carnetet at føre ovennævnte bevis.
(1) EUT C 183 af 19.7.2008.
Full & Egal Universal Law Academy