17.4.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 100/2
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. februar 2010 — Pontina Ambiente Srl mod Regione Lazio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Roma — Italien)
(Sag C-172/08) (1)
(Miljø - direktiv 1999/31/EF - artikel 10 - særlig afgift for deponering af fast affald - denne afgift pålagt operatøren af et deponeringsanlæg - driftsomkostningerne ved et deponeringsanlæg - direktiv 2000/35/EF - morarenter)
2010/C 100/02
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione tributaria provinciale di Roma
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pontina Ambiente Srl
Sagsøgt: Regione Lazio
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria provinciale di Roma — fortolkning af artikel 10 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182, s. 1), af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EFT L 200, s. 35) og af artikel 12 EF, 14 EF, 43 EF og 46 EF — national ordning vedrørende en særlig afgift for deponering af fast affald i et deponeringsanlæg, hvorefter operatøren af deponeringsanlægget er forpligtet til at betale afgiften forskudsvis, som er fastsat på grundlag af mængden af det deponerede affald, og som påhviler den, der foretager deponeringen
Konklusion
1)
Artikel 10 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger operatøren af et deponeringsanlæg en afgift, som kommunen, der har deponeret affaldet, skal godtgøre operatøren, og som pålægger operatøren bøder i tilfælde af forsinket betaling af denne afgift, dog på den betingelse, at denne lovgivning ledsages af foranstaltninger, der skal sikre, at godtgørelsen af afgiften reelt finder sted og inden for en kort frist, og at alle de omkostninger, der er forbundet med inddrivningen — og navnlig omkostninger som følge af forsinket betaling af de beløb, som kommunen i denne forbindelse skal betale operatøren, herunder eventuelle bøder, som operatøren er blevet pålagt som følge af denne forsinkelse — væltes over på den pris, som kommunen skal betale operatøren. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.
2)
Artikel 1, artikel 2, nr. 1), og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner skal fortolkes således, at de beløb, som en kommune, der har deponeret affald, skylder operatøren af et deponeringsanlæg, såsom de skyldige beløb til godtgørelse af en afgift, henhører under dette direktivs anvendelsesområde, og at medlemsstaterne således i henhold til direktivets artikel 3 skal sikre, at denne kommune betaler operatøren morarenter af disse beløb i tilfælde af forsinket betaling.
(1) EUT C 183 af 19.7.2008.
Full & Egal Universal Law Academy