1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 4. marts 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig
(Sag C-198/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 95/59/EF - forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift - artikel 9, stk. 1 - fabrikanters og importørers frie fastsættelse af maksimale detailsalgspriser for deres varer - national lovgivning, som foreskriver en minimumsdetailsalgspris for cigaretter og en minimumsdetailsalgspris for finskåren tobak - begrundelse - beskyttelse af den offentlige sundhed - WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning)
2010/C 113/08
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og R. Lyal som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, J. Bauer og C. Pesendorfer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (EFT L 291, s. 40) — offentlige myndigheders fastsættelse af minimumsdetailhandelspriser for forarbejdet tobak
Konklusion
1)
Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som ændret ved Rådets direktiv 2002/10/EF af 12. februar 2002, idet den har vedtaget og opretholdt en lovgivning, hvorefter staten fastsætter minimumsdetailsalgspriser for cigaretter og for finskåren tobak til rulning af cigaretter.
2)
Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 197 af 2.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy