29.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 205/8
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2009 — Peter Rehder mod Air Baltic Corporation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-204/08) (1)
(Forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 5, nr. 1, litra b), andet led - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 1, litra a) - Montrealkonventionen - artikel 33, stk. 1 - luftfart - passagerers krav om kompensation over for luftfartsselskaberne i tilfælde af aflysninger af flyafgange - tjenesteydelsens leveringssted - retternes kompetence i tilfælde af lufttransport foretaget fra en medlemsstat til en anden medlemsstat af et luftfartselskab med hjemsted i en tredje medlemsstat)
2009/C 205/13
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichsthof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Peter Rehder
Sagsøgt: Air Baltic Corporation
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — kompensation i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 261/2004 vedrørende reklamation fra en passager med bopæl i en medlemsstat til et luftfartsselskab, der er etableret i en anden medlemsstat som følge af annullation af en flyafgang mellem den første medlemsstat og en tredje medlemsstat — kompetence hos retten i den medlemsstat, hvor passageren har sin bopæl? — fastlæggelse af »det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret«
Konklusion
Artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at ved lufttransport af personer fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, som foretages i henhold til en aftale, der er indgået med et enkelt luftfartsselskab, der er det transporterende luftfartsselskab, er det efter sagsøgerens valg den ret, inden for hvis retskreds flyets afgangs- eller ankomststed befinder sig, således som disse steder er fastsat i aftalen, der er kompetent til at bedømme krav om kompensation baseret på transportaftalen og på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91.
(1) EUT C 197 af 2.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy