19.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. april 2010 — Dansk Transport og Logistik mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)
(Sag C-230/08) (1)
(Fællesskabets toldkodeks - artikel 202, artikel 215, stk. 1 og 3, artikel 217, stk. 1, og artikel 233, stk. 1, litra d) - begrebet varer, der »beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres« - gennemførelsesforordningen til toldkodeksen - artikel 867a - direktiv 92/12/EØF - artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, artikel 7, stk. 1, artikel 8 og 9 - sjette momsdirektiv - artikel 7, artikel 10, stk. 3, og artikel 16, stk. 1 - ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer - godstransport på grundlag af et TIR-carnet - beslaglæggelse og destruktion - fastlæggelse af den medlemsstat, hvori toldskylden samt fordringerne på punktafgift og moms opstår - ophør af told- og afgiftsskyld)
2010/C 161/06
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dansk Transport og Logistik
Sagsøgt: Skatteministeriet
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Østre Landsret — fortolkning af artikel 215 og 233 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), artikel 454 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1), artikel 5 og 6 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) samt artikel 7 og 10 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — ophør af told- og afgiftsskyld i forbindelse med konfiskation og destruktion foretaget af en medlemsstats myndigheder ved ikke-forskriftsmæssig indførsel af varer til Fællesskabets toldområde
Konklusion
1)
Varer, der ved deres indførsel til Fællesskabets toldområde er taget i bevaring af de lokale told- og skattemyndigheder i den zone, hvor det første toldsted ved Fællesskabets ydre grænse er beliggende, og som samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af deres besiddelse, er omfattet af begrebet varer, der »beslaglægges og samtidig eller senere konfiskeres«, i artikel 233, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/1999 af 13. april 1999, således at toldskylden ophører i medfør af denne bestemmelse.
2)
Artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved Rådets direktiv 96/99/EF af 30. december 1996, skal fortolkes således, at varer, som beslaglægges af de lokale told- og skattemyndigheder ved deres indførsel til Fællesskabets område og samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af deres besiddelse, skal anses for ikke at være blevet indført til Fællesskabet, således at punktafgiftspligten ikke er indtrådt for disse varers vedkommende. Varer, som beslaglægges efter deres ikke-forskriftsmæssige indførsel til dette område, dvs. efter at varerne har forladt den zone, hvor det første toldsted inden for Fællesskabets toldområde er beliggende, og som samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af deres besiddelse, skal ikke anses for at være under »en ordning med suspension af punktafgifter«, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, første afsnit, og artikel 6, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 84, stk. 1, litra a), og artikel 98 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 955/1999, samt artikel 867a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1662/1999 af 28. juli 1999, og derfor er punktafgiftspligten indtrådt for disse varer og punktafgiften forfalden til betaling.
3)
Artikel 2, nr. 2), artikel 7 og artikel 10, stk. 3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 1999/85/EF af 22. oktober 1999, skal fortolkes således, at varer, som beslaglægges af de lokale told- og skattemyndigheder ved deres indførsel til Fællesskabets område og samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af deres besiddelse, skal anses for ikke at være blevet indført til Fællesskabet, således at merværdiafgiftspligten ikke er indtrådt for disse varers vedkommende, og denne afgift derfor ikke er forfalden til betaling. Dog skal bestemmelserne i nævnte direktivs artikel 10, stk. 3, andet afsnit, og artikel 16, stk. 1, punkt B, litra c), sammenholdt med artikel 867a i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 1662/1999, fortolkes således, at for varer, som beslaglægges af myndighederne efter deres ikke-forskriftsmæssige indførsel til dette område, dvs. efter at varerne har forladt den zone, hvor det første toldsted inden for Fællesskabets toldområde er beliggende, og som samtidig eller senere destrueres af de nævnte myndigheder, uden at de har været ude af deres besiddelse, er merværdiafgiftspligten indtrådt og afgiften forfalden til betaling, selv om varerne senere henføres til en toldoplagsprocedure.
4)
Artikel 202, artikel 215, stk. 1 og 3, og artikel 217 i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 955/1999, samt artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 1999/85, skal fortolkes således, at det er myndighederne i den medlemsstat ved Fællesskabets ydre grænse, via hvilken varerne er blevet ikke-forskriftsmæssigt indført til Fællesskabets toldområde, der er kompetente til at opkræve toldskyld og merværdiafgift, også selv om varerne derefter blev transporteret til en anden medlemsstat, hvor de blev opdaget og beslaglagt. Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 92/12, som ændret ved direktiv 96/99, skal fortolkes således, at myndighederne i sidstnævnte medlemsstat er kompetente til at opkræve punktafgift, forudsat at varerne er oplagt til erhvervsmæssige formål. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om denne betingelse er opfyldt i den tvist, den skal påkende.
(1) EUT C 197 af 2.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy