1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. marts 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
(Sag C-241/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 92/43/EØF - artikel 6, stk. 2 og 3 - ukorrekt gennemførelse - særlige bevaringsområder - et projekts betydelige konsekvenser for miljøet - visse aktiviteters »ikke-forstyrrende« karakter - vurdering af påvirkninger på miljøet)
2010/C 113/10
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og A.-L. During, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — ukorrekt gennemførelse af bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7)
Konklusion
1)
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og direktivets artikel 6, stk. 3, idet den
—
for det første generelt foreskriver, at fiskeri, akvakultur, jagt og andre jagtaktiviteter, der udøves på de vilkår og på de områder, der er tilladt i henhold til gældende love og retsforskrifter, ikke udgør aktiviteter, der er forstyrrende eller har sådanne konsekvenser, og
—
for det andet systematisk undtager arbejder, projekter og planer, der er fastsat i Natura 2000-aftaler, fra vurderingen af deres virkninger på lokaliteten, og
—
systematisk undtager programmer, arbejder, projekter og planer, der er underlagt en erklæringsordning, fra denne procedure.
2)
I øvrigt frifindes Den Franske Republik.
3)
Den Franske Republik betaler to tredjedele af sagens omkostninger. Europa-Kommissionen betaler en tredjedel af sagens omkostninger.
(1) EUT C 197 af 2.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy