12.9.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 220/13
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. juli 2009 — Futura Immobiliare srl Hotel Futura, Meeting Hotel, Hotel Blanc, Hotel Clyton og Business srl mod Comune di Casoria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale della Campania — Italien)
(Sag C-254/08) (1)
(Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 2006/12/EF - artikel 15, litra a) - omkostninger til bortskaffelse af affald ikke fordelt på grundlag af det faktisk frembragte affald - forenelighed med princippet om, at forureneren betaler)
2009/C 220/21
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale della Campania
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Futura Immobiliare srl Hotel Futura, Meeting Hotel, Hotel Blanc, Hotel Clyton og Business srl
Sagsøgt: Comune di Casoria
Procesdeltager: Azienda Speciale Igiene Ambientale (ASIA) SpA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale della Campania — fortolkning af artikel 15 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39) — national ordning, der ikke fordeler omkostningerne til bortskaffelse af affald på grundlag af produktion eller besiddelse af affald — forenelighed med »forureneren betaler«-princippet
Konklusion
Artikel 15, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF om affald skal fortolkes således, at den ikke på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin er til hinder for nationale bestemmelser, der med henblik på finansiering af en ordning med håndtering og bortskaffelse af dagrenovation foreskriver en afgift, der beregnes på grundlag af et skøn over den affaldsmængde, der frembringes af brugerne af ordningen, og ikke på grundlag af den affaldsmængde, som disse rent faktisk frembringer og overlader til indsamling.
Det påhviler imidlertid den forelæggende ret på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, som den har fået forelagt, at efterprøve, om den i hovedsagen omhandlede afgift på bortskaffelse af dagrenovation i fast form fører til, at visse »indehavere«, i det foreliggende tilfælde hotelvirksomheder, pålægges udgifter, der er klart uforholdsmæssige i forhold til de affaldsmængder eller til karakteren af det affald, som disse kan frembringe.
(1) EUT C 209 af 15.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy