22.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/6
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 8. september 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-279/08 P) (1)
(Appel - statsstøtte - artikel 87, stk. 1, EF - ordning for omsættelige emissionsrettigheder for nitrogenoxid - kvalificeringen af den nationale foranstaltning som statsstøtte - beslutning om en støttes forenelighed med fællesmarkedet - begrebet »selektivitet« - fordel finansieret med statsmidler - miljøbeskyttelse - begrundelsespligt - antagelse til realitetsbehandling)
2011/C 311/07
Processprog: nederlandsk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes, K. Gross og H. van Vliet, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Kongeriget Nederlandene (ved C.M. Wissels og D.J.M. de Grave, som befuldmægtigede), Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, B. Klein og T. Henze, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for Kongeriget Nederlandene: Den Franske Republik (ved G. de Bergues, A.-L. Vendrolini, J. Gstalter og B. Cabouat, som befuldmægtigede), Republikken Slovenien (ved V. Klemenc, som befuldmægtiget) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson, S. Behzadi-Spencer, S. Ossowski og H. Walker, som befuldmægtigede, og barrister K. Bacon)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) den 10. april 2008 i sag T-233/04, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning K(2003) 1761 endelig udg. af 24. juni 2003 om statsstøtte N 35/2003 vedrørende en ordning for omsættelige emissionsrettigheder for nitrogenoxid anmeldt af Kongeriget Nederlandene
Konklusion
1)
Dommen afsagt den 10. april 2008 af De Europæiske Fællesskabers ret i Første Instans i sagen Nederlandene mod Kommissionen (sag T-233/04) ophæves.
2)
Kontraappellerne forkastes.
3)
Søgsmålet i første instans forkastes.
4)
Kongeriget Nederlandene betaler Europa-Kommissionens omkostninger i sagen i første instans og bærer sine egne omkostninger inden for rammerne af nævnte procedure.
5)
Kommissionen og Kongeriget Nederlandene bærer deres egne omkostninger i appelsagen.
6)
Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Republikken Slovenien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 223 af 30.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy