1.8.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 180/20
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. juni 2009 — Société Moteurs Leroy Somer mod Société Dalkia France og Société Ace Europe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-285/08) (1)
(Produktansvar - direktiv 85/374/EØF - anvendelsesområde - skade på en ting beregnet til erhvervsmæssig brug og anvendt til denne brug - national ordning, der giver skadelidte adgang til at kræve erstatning for en sådan skade, når skadelidte alene fører bevis for skaden, defekten i produktet og årsagsforbindelsen - forenelighed)
2009/C 180/33
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Société Moteurs Leroy Somer
Sagsøgte: Société Dalkia France og Société Ace Europe
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkningen af artikel 9 og 13 i Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210, s. 29) — direktivets materielle anvendelsesområde — tilladeligheden af en national ansvarsordning, hvorefter der kan opnås erstatning for skade på en ting beregnet til erhvervsmæssig brug og anvendt til denne brug — skade på en generator på et hospital som følge af opvarmning af en vekselsstrømsmaskine
Konklusion
Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en fortolkning af national ret eller anvendelse af en fast national retspraksis, hvorefter skadelidte kan gøre krav på erstatning for skade på en ting beregnet til erhvervsmæssig brug og anvendt til denne brug, hvis denne skadelidte alene fører bevis for skaden, defekten i produktet og årsagsforbindelsen mellem denne defekt og skaden.
(1) EUT C 223 af 30.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy