11.10.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/4
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. august 2008 — Straffesag mod Ignacio Pedro Santesteban Goicoechea (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Montpellier, Frankrig)
(Sag C-296/08 PPU) (1)
(Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 31 og 32 - den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - mulighed for en stat, der skal fuldbyrde en udleveringsanmodning, for at anvende en konvention vedtaget inden den 1. januar 2004, men anvendelig i denne stat på et senere tidspunkt)
(2008/C 260/05)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour d'appel de Montpellier
Part i hovedsagen
Ignacio Pedro Santesteban Goicoechea
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour d'appel de Montpellier — fortolkning af artikel 31 og 32 i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1) — en medlemsstats mulighed for i forholdet til en anden medlemsstat at anvende andre procedurer end de procedurer, som er fastsat i rammeafgørelsen, herunder navnlig de procedurer, som er fastsat i Dublinkonventionen af 27. september 1996 om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater — betydningen af, at den stat, som har udstedt arrestordren, ikke har meddelt, at den fortsat ønsker at anvende eksisterende aftaler og ordninger — mulighed for, at fuldbyrdelsesstaten kan anvende en konvention, som er vedtaget før den 1. januar 2004, men som er trådt i kraft i denne medlemsstat efter denne dato
Konklusion
1)
Artikel 31 i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne skal fortolkes således, at den kun omfatter tilfælde, hvori ordningen vedrørende den europæiske arrestordre finder anvendelse, hvilket ikke er tilfældet, når en udleveringsanmodning vedrører handlinger begået inden en dato, som en medlemsstat har angivet i en erklæring afgivet i overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 32.
2)
Artikel 32 i rammeafgørelse 2002/584 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en fuldbyrdelsesmedlemsstat anvender konventionen om udlevering mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, udarbejdet ved retsakt vedtaget af Rådet den 27. september 1996 og undertegnet samme dag af samtlige medlemsstater, selv om den først er blevet anvendelig i denne medlemsstat efter den 1. januar 2004.
(1) EUT C 223 af 30.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy