3.7.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 179/3
Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. januar 2010 — Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV mod Plus Warenhandelsgesellschaft mbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof, Tyskland)
(Sag C-304/08) (1)
(Direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - national lovgivning, der fastsætter et principielt forbud mod en handelspraksis, som gør forbrugernes deltagelse i et salgsfremmende spil betinget af erhvervelse af en vare eller modtagelse af en tjenesteydelse)
2010/C 179/03
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV
Sagsøgt: Plus Warenhandelsgesellschaft mbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 143, s. 22) — handelspraksis, hvorefter der til varesalg knyttes et salgsfremmende spil, der gør det muligt for kunden at deltage i udtrækningerne i det nationale lotteri, når den har akkumuleret et vist antal bonuspoint, der opnås ved køb af varer — nationale bestemmelser, hvorefter en handelspraksis, hvorved forbrugeres deltagelse i en salgsfremmende konkurrence eller et salgsfremmende spil gøres betinget af erhvervelse af en vare eller modtagelse af en tjenesteydelse, som udgangspunkt er ulovlig, uafhængigt af om reklameforanstaltningen i det konkrete tilfælde skader forbrugerinteresser
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som uden at tage hensyn til de særlige forhold ved hvert enkelt tilfælde fastsætter et principielt forbud mod en handelspraksis, som gør forbrugernes deltagelse i en salgsfremmende konkurrence eller i et salgsfremmende spil betinget af erhvervelse af en vare eller modtagelse af en tjenesteydelse.
(1) EUT C 247 af 27.9.2008.
Full & Egal Universal Law Academy