14.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 221/4
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. juni 2010 — P. Ferrero e C. SpA mod Agenzia delle Entrate — Ufficio Alba (sag C-338/08) og General Beverage Europe BV mod Agenzia delle Entrate — Ufficio di Torino 1 (sag C-339/08) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione Tributaria Regionale di Torino — Italien)
(Forenede sager C-338/08 og C-339/08) (1)
(Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 90/435/EØF - begrebet »kildeskat« - anvendelse af en indeholdelse på 5 % på tidspunktet for udlodning af udbytte og »godtgørelse af det beløb, som betales som udligningstillæg« fra et italiensk datterselskab til sit moderselskab, der har hjemsted i Nederlandene, i henhold til en bilateral overenskomst)
2010/C 221/05
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione Tributaria Regionale di Torino
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: P. Ferrero e C. SpA (sag C-338/08) og General Beverage Europe BV (sag C-339/08)
Sagsøgte: Agenzia delle Entrate — Ufficio Alba (sag C-338/08) og Agenzia delle Entrate — Ufficio di Torino 1 (sag C-339/08)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria regionale di Torino — fortolkning af artikel 5, stk. 1 og artikel 7, stk. 2, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6) — kildeskattebegrebet — moderselskab i Nederlandene, som modtager udbytte fra dets datterselskab i Italien med fradrag af 5 % i medfør af artikel 10, stk. 2, i overenskomsten mellem Italien og Kongeriget Nederlandene om ophævelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte — indeholdelse af beløb, som betales i form af »maggiorazione di conguaglio«, som fastsat i overenskomstens artikel 10, stk. 3
Konklusion
1)
Med forbehold af den forelæggende rets prøvelse af bl.a. de forhold, der er nævnt i denne doms præmis 38, vedrørende karakteren af »tilbagebetalingen« af det i hovedsagerne omhandlede beløb, der betales som udligningstillæg, og som foretages af et italiensk selskab til et nederlandsk selskab i medfør af artikel 10, stk. 3, i overenskomsten mellem Den Italienske Republik og Kongeriget Nederlandene med henblik på at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med indkomst- og formueskat samt at forebygge skatteunddragelse, med tillægsprotokol, indgået i Haag den 8. maj 1990, udgør en skat som den i hovedsagerne omhandlede, for så vidt som den finder anvendelse på den nævnte godtgørelse, ikke kildeskat på udloddet udbytte, der i princippet er forbudt i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen. For det tilfælde, at den forelæggende ret imidlertid måtte finde, at den nævnte »tilbagebetaling« af dette udligningstillæg ikke har karakter af skat, vil en skat som den i hovedsagerne omhandlede udgøre kildeskat på udloddet udbytte, der i princippet er forbudt i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv 90/435/EØF.
2)
Hvis den forelæggende ret måtte anse den i hovedsagerne omhandlede skat for kildeskat på udloddet udbytte som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 90/435 i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, vil denne skat kun kunne anses for henhørende under anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 2, i nævnte direktiv 90/435, hvis, for det første, den bilaterale overenskomst indeholder bestemmelser, der har til formål at afskaffe eller lempe den økonomiske dobbeltbeskatning af udbytte, og, for det andet, opkrævningen af den nævnte skat ikke vil kunne udligne virkningerne heraf, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme.
(1) EUT C 260 af 11.10.2008.
Full & Egal Universal Law Academy