7.11.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 267/23
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. september 2009 — Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV mod Adolf Darbo AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht München — Tyskland)
(Sag C-366/08) (1)
(Harmonisering af lovgivningerne - direktiv 95/2/EF - bilag III, del A - direktiv 2001/113/EF - bilag I, afsnit II, andet afsnit - marmelade ekstra, som har et indhold af opløseligt tørstof på 58 %, og som er tilsat kaliumsorbat (E 202) som konserveringsstof - begrebet »syltetøj med lavt sukkerindhold«)
2009/C 267/39
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht München
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs eV
Sagsøgt: Adolf Darbo AG
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht München — fortolkning af bilag III, del A, til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (EFT L 61, s. 1) og af bilag I, afsnit II, andet punktum, til Rådets direktiv 2001/113/EF af 20. december 2001 om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme bestemt til konsum (EFT L 10, s. 67) — mulighed for at markedsføre syltetøj, som har et indhold af opløseligt tørstof på 58 %, og som er tilsat kaliumsorbat (E 202) som konserveringsstof, under betegnelsen »marmelade ekstra« — begrebet syltetøj med lavt sukkerindhold
Konklusion
Begrebet »syltetøj med lavt sukkerindhold«, der er nævnt i bilag III, del A, til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/72/EF af 15. oktober 1998, omfatter syltetøj med betegnelsen »marmelade« og »marmelade ekstra«, hvis sukkerindhold er væsentligt nedsat i forhold til referenceværdien 60 %. Produkter med betegnelsen »marmelade ekstra«, der har et sukkerindhold på 58 %, kan ikke anses for at have et lavt sukkerindhold i denne bestemmelses forstand.
(1) EUT C 272 af 25.10.2008.
Full & Egal Universal Law Academy