4.2.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 32/2
Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. december 2011 — Nural Ziebell, tidligere Nural Örnek mod Land Baden-Württemberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — Tyskland)
(Sag C-371/08) (1)
(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 7, stk. 1, andet led, og artikel 14, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - direktiv 64/221/EØF, 2003/109/EF og 2004/38/EF - opholdsret for en tyrker født på værtsmedlemsstatens område, hvor han som barn af en tyrkisk arbejdstager har opholdt sig lovligt og uden afbrydelse i mere end ti år - straffedomme - en udvisningsafgørelses lovlighed - betingelser)
2012/C 32/03
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nural Ziebell, tidligere Nural Örnek
Sagsøgt: Land Baden-Württemberg
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — fortolkning af artikel 14, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet — spørgsmålet, om anvendelsesområdet for artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77), ifølge hvilken bestemmelse der kun må træffes afgørelse om udvisning af unionsborgere, hvis afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, også gælder for tyrkiske statsborgere — afgørelse, der er truffet som følge af en række straffedomme, om udvisning af en tyrkisk statsborger, som er født i Tyskland og har boet dér i 34 år
Konklusion
Artikel 14, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, vedtaget af associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara af Republikken Tyrkiet på den ene side og EØF’s medlemsstater og Fællesskabet på den anden side, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, skal fortolkes således, at
—
den beskyttelse mod udsendelse, som bestemmelsen giver tyrkiske statsborgere, ikke har samme rækkevidde som den, der tildeles unionsborgere i medfør af artikel 28, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, hvorfor den ordning for beskyttelse mod udsendelse, der gælder for unionsborgere, ikke kan finde tilsvarende anvendelse på tyrkiske statsborgere ved fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af nævnte artikel 14, stk. 1
—
denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en udsendelsesforanstaltning begrundet i hensyn til den offentlige orden kan træffes over for en tyrkisk statsborger, der har den i medfør af nævnte afgørelses artikel 7, stk. 1, andet led, tillagte retsstilling, for så vidt som vedkommendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse i værtsmedlemsstaten, og denne foranstaltning er strengt nødvendig for at beskytte en sådan interesse. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere under hensyntagen til alle de relevante forhold, der karakteriserer den berørte tyrkiske statsborgers situation, om en sådan foranstaltning er lovligt begrundet i hovedsagen.
(1) EUT C 285 af 8.11.2008.
Full & Egal Universal Law Academy