27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/9
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. december 2009 — Serrantoni Srl og Consorzio stabile edili scrl mod Comune di Milano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia — Italien)
(Sag C-376/08) (1)
(Offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 43 EF og 49 EF - ligebehandlingsprincippet - virksomhedssammenslutninger - forbud mod, at en fast virksomhedssammenslutning (»consorzio stabile«) og et selskab, der indgår heri, deltager i den samme udbudsprocedure som konkurrenter)
2010/C 51/13
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Serrantoni Srl og Consorzio stabile edili scrl
Sagsøgt: Comune di Milano
Procesdeltagere: Bora Srl Construzioni edili, Unione consorzi stabili Italia (UCSI) og Associazione nazionale imprese edili (ANIEM)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale amministrativo regionale per la Lombardia — fortolkning af artikel 39 EF, 43 EF, 49 EF og 81 EF samt artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — national lovgivning om automatisk udelukkelse af virksomheder, der deltager i en virksomhedssammenslutning, såfremt sidstnævnte deltager i udbudsproceduren
Konklusion
Fællesskabsretten skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der ved proceduren for indgåelse af en offentlig kontrakt, hvis værdi ikke når den beløbsgrænse, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, men som repræsenterer en klar grænseoverskridende interesse, fastsætter automatisk udelukkelse fra at deltage i denne procedure og pålæg af strafferetlige sanktioner over for såvel en fast virksomhedssammenslutning som virksomheder, der er medlemmer af denne, når sidstnævnte har afgivet konkurrerende bud i forhold til denne sammenslutning i forbindelse med den samme procedure, selv når denne sammenslutnings bud ikke er blevet afgivet på disse virksomheders vegne og i deres interesse.
(1) EUT C 327 af 20.12.2008.
Full & Egal Universal Law Academy