1.5.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/10
Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. marts 2010 — Raffinerie Mediterranee SpA (ERG) (sag C-379/08), Polimeri Europa SpA, og Syndial SpA mod Ministero dello Sviluppo economico, Ministero della Salute, Ministero Ambiente e Tutela del Territorio e del Mare, Ministero delle Infrastrutture, Ministero dei Trasporti, Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Interno, Regione siciliana, Assessorato regionale Territorio ed Ambiente (Sicilia), Assessorato regionale Industria (Sicilia), Prefettura di Siracusa, Istituto superiore di Sanità, Commissario Delegato per Emergenza Rifiuti e Tutela Acque (Sicilia), Vice Commissario Delegato per Emergenza Rifiuti e Tutela Acque (Sicilia), Agenzia Protezione Ambiente e Servizi tecnici (APAT), Agenzia regionale Protezione Ambiente (ARPA Sicilia), Istituto centrale Ricerca scientifica e tecnologica applicata al Mare, Subcommissario per la Bonifica dei Siti contaminati, Provincia regionale di Siracusa, Consorzio ASI Sicilia orientale Zona Sud, Comune di Siracusa, Comune di Augusta, Comune di Melilli, Comune di Priolo Gargallo, Azienda Unità sanitaria locale N. 8, Sviluppo Italia Aree Produttive SpA og Invitalia (Agenzia nazionale per l’attrazione degli investimenti e lo sviluppo d’impresa) SpA, tidligere Sviluppo Italia SpA, ENI SpA (sag C-380/08) mod Ministero Ambiente e Tutela del Territorio e del Mare, Ministero dello Sviluppo economico, Ministero della Salute, Regione siciliana, Istituto superiore di Sanità, Agenzia per la Protezione dell’Ambiente e per i Servizi tecnici og Commissario delegato per l’Emergenza rifiuti e la Tutela delle Acque (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale della Sicilia — Italien)
(Forenede sager C-379/08 og C-378/08) (1)
(Princippet om, at forureneren betaler - direktiv 2004/35/EF - miljøansvar - tidsmæssig anvendelse - tidligere forurening forvoldt før den dato, der er fastsat for gennemførelse af det pågældende direktiv, og som fortsætter efter denne dato - afhjælpende foranstaltninger - forpligtelse til at høre de berørte virksomheder - bilag II)
2010/C 113/13
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale della Sicilia
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Raffinerie Mediterranee SpA (ERG), Polimeri Europa SpA og Syndial SpA (sag C-379/08) og ENI SpA (sag C-380/08)
Sagsøgte: Ministero dello Sviluppo economico, Ministero della Salute, Ministero Ambiente e Tutela del Territorio e del Mare, Ministero delle Infrastrutture, Ministero dei Trasporti, Presidenza del Consiglio dei Ministri, Ministero dell’Interno, Regione siciliana, Assessorato regionale Territorio ed Ambiente (Sicilia), Assessorato regionale Industria (Sicilia), Prefettura di Siracusa, Istituto superiore di Sanità, Commissario Delegato per Emergenza Rifiuti e Tutela Acque (Sicilia), Vice Commissario Delegato per Emergenza Rifiuti e Tutela Acque (Sicilia), Agenzia Protezione Ambiente e Servizi tecnici (APAT), Agenzia regionale Protezione Ambiente (ARPA Sicilia), Istituto centrale Ricerca scientifica e tecnologica applicata al Mare, Subcommissario per la Bonifica dei Siti contaminati, Provincia regionale di Siracusa, Consorzio ASI Sicilia orientale Zona Sud, Comune di Siracusa, Comune di Augusta, Comune di Melilli, Comune di Priolo Gargallo, Azienda Unità sanitaria locale N.8, Sviluppo Italia Aree Produttive SpA og Invitalia (Agenzia nazionale per l’attrazione degli investimenti e lo sviluppo d’impresa) SpA, tidligere Sviluppo Italia SpA
Procesdeltagere: ENI Divisione Exploration and Production SpA, ENI SpA og Edison SPA (sag C-379/08) og Invitalia (Agenzia nazionale per l’attrazione degli investimenti e lo sviluppo d’impresa) SpA, tidligere Sviluppo Italia SpA (sag C-380/08)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale della Sicilia — fortolkning af artikel 7 og bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 142, s. 56) — udbedring af miljøskader — foranstaltninger overfor bestemte elementer i miljøet (»miljømatricer«) — national lovgivning, hvorefter de offentlige myndigheder uden at foretage en vurdering af de særlige miljøforhold på stedet kan udstede pålæg om iværksættelse af yderligere foranstaltninger udover dem, det tidligere i første omgang er besluttet at anvende efter gennemførelsen af en adækvat kontradiktorisk undersøgelse, og som allerede er godkendt, projekteret og under udførelse — område af national betydning i Priolo
Konklusion
1)
Artikel 7 og artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, sammenholdt med direktivets bilag II, skal fortolkes således, at den kompetente myndighed er bemyndiget til at foretage en væsentlig ændring af de foranstaltninger til afhjælpning af miljøskader, der er blevet besluttet efter en kontradiktorisk procedure gennemført i samarbejde med de berørte operatører, og som allerede er blevet udført, eller som er blevet påbegyndt. Imidlertid, med henblik på at træffe en sådan afgørelse:
—
er denne myndighed forpligtet til at høre de operatører, der er blevet pålagt sådanne foranstaltninger, medmindre en miljømæssig nødsituation tvinger den kompetente myndighed til at agere øjeblikkeligt
—
er nævnte myndighed ligeledes forpligtet til at opfordre navnlig de personer, på hvis ejendom der skal gennemføres disse foranstaltninger, til at fremsætte deres bemærkninger, som den kompetente myndighed tager i betragtning
—
skal denne myndighed tage de i punkt 1.3.1 i bilag II til direktiv 2004/35 omhandlede kriterier i betragtning og i sin afgørelse angive de årsager, der begrunder dette valg, og i givet fald angive de årsager, der kan begrunde, at der ikke var behov for en grundig undersøgelse med hensyn til disse kriterier, eller at en undersøgelse ikke har fundet sted eller ikke kunne finde sted, f.eks. på grund af en miljømæssig nødsituation.
2)
Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, er direktiv 2004/35 ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter den kompetente myndighed kan underlægge de operatører, der er omfattet af de afhjælpende miljøforanstaltninger, den betingelse, at de for at udøve retten til at anvende deres områder skal udføre de af myndigheden krævede arbejder, selv om disse områder ikke er berørt af foranstaltningerne, enten som følge af, at de allerede er blevet »renset«, eller fordi de aldrig har været forurenet. En sådan foranstaltning kan imidlertid være begrundet i formålet om at forhindre en forværring af den miljømæssige situation der, hvor foranstaltningerne skal gennemføres, eller, i henhold til forsigtighedsprincippet, i formålet om at forhindre forekomsten eller genindtræden af andre miljøskader på operatørernes områder, der støder op til hele den kyststrækning, som er genstand for de nævnte afhjælpende foranstaltninger.
(1) EUT C 301 af 22.11.2008.
Full & Egal Universal Law Academy