4.7.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 153/16
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 14. maj 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-390/08) (1)
(Traktatbrud - miljø - beslutning nr. 280/2004/EF - gennemførelse af Kyoto-protokollen - nationale foranstaltninger med henblik på at begrænse og/eller reducere emissioner af drivhusgasser - manglende meddelelse af de nødvendige oplysninger)
2009/C 153/32
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og J.-P. Keppenne, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige oplysninger i henhold til artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (EUT L 49, s. 1), sammenholdt med artikel 8, 9, 10 og 11 i Kommissionens beslutning 2005/166/EF af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 55, s. 57) — oplysninger vedrørende nationale programmer vedrørende emissioner af drivhusgasser og foranstaltninger, der er truffet for at begrænse og/eller reducere disse emissioner
Konklusion
1)
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen, sammenholdt med artikel 8, 9, 10 og 11 i Kommissionens beslutning 2005/166/EF, af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til beslutning nr. 280/2004 idet det ikke har meddelt de nødvendige oplysninger i henhold til de nævnte bestemmelser inden den 15. marts 2007.
2)
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 285 af 8.11.2008.
Full & Egal Universal Law Academy