28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/6
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. juli 2010 — Knauf Gips KG, tidligere Gebr. Knauf Westdeutsche Gipswerke KG mod Europa-Kommissionen
(Sag C-407/08 P) (1)
(Appel - karteller - gipsplader - aktindsigt - belastende og diskulperende beviser - begrebet »virksomhed« - økonomisk enhed - selskab, der er ansvarligt for den økonomiske enheds handling - argument, der er fremsat for første gang under sagen)
2010/C 234/09
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Knauf Gips KG, tidligere Gebr. Knauf Westdeutsche Gipswerke KG (ved Rechtsanwälte M. Klusmann og S. Thomas)
Den/De anden/andre part/parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og R. Sauer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 8. juli 2008 i sag T-52/03, Knauf Gips mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en sag med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure i henhold til artikel 81 EF mod BPB plc, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader (EUT L 166, s. 8), eller subsidiært en påstand om nedsættelse af bøden, der er pålagt appellanten — kartel på gipsplademarkedet — manglende hensyntagen til tilsidesættelser af retten til forsvar under den administrative procedure — tilsidesættelse af »in dubio pro reo«-princippet — inddragelse af omsætningen hos andre selskaber, som ikke udgør en økonomisk enhed med appellanten, ved beregningen af bøden
Konklusion
1)
Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 8. juli 2008, Knauf Gips mod Kommissionen (sag T-52/03), ophæves, i det omfang den pålægger Knauf Gips KG ansvaret for de overtrædelser, der er begået af de selskaber, som udgør Knauf-koncernen.
2)
I øvrigt forkastes appellen.
3)
Det af Knauf Gips KG anlagte søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/471/EF af 27. november 2002 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 i en sag mod BPB plc, Gebrüder Knauf Westdeutsche Gipswerke KG, Société Lafarge SA og Gyproc Benelux NV (sag COMP/E-1/37.152 — Gipsplader) afvises.
4)
Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med appelsagen, og sagens samlede omkostninger i første instans pålægges Knauf Gips KG.
(1) EUT C 313 af 6.12.2008.
Full & Egal Universal Law Academy