28.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 234/7
Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. juli 2010 — Monsanto Technology LLC mod Cefetra BV, Cefetra Feed Service BV, Cefetra Futures BV og Alfred C. Toepfer International GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank ’s-Gravenhage — Nederlandene)
(Sag C-428/08) (1)
(Industriel og kommerciel ejendomsret - retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - direktiv 98/44/EF - artikel 9 - patent, der beskytter et produkt, som indeholder eller består af genetisk information - materiale, hvori produktet indgår - beskyttelse - betingelser)
2010/C 234/10
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank ’s-Gravenhage
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Monsanto Technology LLC
Sagsøgte: Cefetra BV, Cefetra Feed Service BV, Cefetra Futures BVb og Alfred C. Toepfer International GmbH
Procesdeltager: Den argentinske stat
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank ’s-Gravenhage — fortolkning af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EFT L 213, s. 13) — rækkevidden af patentbeskyttelsen — produktet (DNA-sekvensen) indgår i et materiale (sojamel), som er indført til EU — national lovgivning yder DNA-sekvensen fuld beskyttelse — patentet meddelt før vedtagelsen af direktivet — TRIPs-aftalens artikel 27 og 30
Konklusion
1)
Artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser skal fortolkes således, at den ikke yder nogen patentretlig beskyttelse under omstændigheder som dem, der foreligger i tvisten i hovedsagen, når det patenterede produkt er indeholdt i sojamel, hvor det ikke udøver den funktion, det er patenteret for, men tidligere har udøvet funktionen i den sojaplante, hvoraf dette mel er fremstillet, eller når nævnte produkt eventuelt på ny kan udøve funktionen efter at være blevet isoleret fra melet og indsat i en celle i en levende organisme.
2)
Artikel 9 i direktiv 98/44 fastsætter en udtømmende harmonisering af den beskyttelse, bestemmelsen indrømmer, således at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en absolut beskyttelse af det patenterede produkt i sig selv, uanset om det udøver sin funktion i det materiale, hvori det indgår, eller ej.
3)
Artikel 9 i direktiv 98/44 er til hinder for, at indehaveren af et patent, der er udstedt forud for vedtagelsen af dette direktiv, påberåber sig en absolut beskyttelse af det patenterede produkt, som i henhold til dagældende national lovgivning tilkom indehaveren.
4)
Artikel 27 og 30 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, som udgør bilag I C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), underskrevet i Marrakesh den 15. april 1994 og godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, har ikke nogen indvirkning på den foreliggende fortolkning af artikel 9 i direktiv 98/44.
(1) EUT C 313 af 6.12.2008.
Full & Egal Universal Law Academy