19.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/8
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 29. april 2010 — Solgar Vitamin’s France, Valorimer SARL, Christian Fenioux, L’Arbre de Vie SARL, Source Claire, Nord Plantes EURL, RCS Distribution, Ponroy Santé, Syndicat de la Diététique et des Compléments Alimentaires mod Ministre de l’Economie, des Finances et de l’Emploi, Ministre de la Santé, de la Jeunesse et des Sports, Ministre de l’Agriculture et de la Pêche (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)
(Sag C-446/08) (1)
(Direktiv 2002/46/EF - indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud - vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud - maksimumsmængder - EU-harmonisering - foreligger ikke - medlemsstaternes kompetence - procedurer, der skal følges, og kriterier, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af disse mængder - national lovgivning, der fastsætter de nævnte mængder - fastsættelsen af en mængde på nul)
2010/C 161/10
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Solgar Vitamin's France, Valorimer SARL, Christian Fenioux, L'Arbre de Vie SARL, Source Claire, Nord Plantes EURL, RCS Distribution, Ponroy Santé, Syndicat de la Diététique et des Compléments Alimentaires
Sagsøgte: Ministre de l'Economie, des Finances et de l'Emploi, Ministre de la Santé, de la Jeunesse et des Sports, Ministre de l'Agriculture et de la Pêche
Procesdeltagere: Syndicat de la Diététique et des Compléments Alimentaires
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d'État — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183, s. 51), særligt artikel 5, stk. 4, og artikel 11, stk. 2 — medlemsstaternes kompetence til at fastlægge de tilladte maksimumsmængder for vitaminer og mineraler i kosttilskud i mangel af fællesskabsregler på området — kriterier, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af maksimumsindhold — absolut forbud mod fluor, der pålægges af en medlemsstats myndigheder uden for de i nævnte direktivs artikel 12 fastsatte regler — kvantitativ handelshindring i strid med artikel 28 og 30 EF
Konklusion
1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud skal fortolkes således, at medlemsstaterne med forbehold af bestemmelserne i EF-traktaten fortsat har kompetence til at vedtage lovgivning vedrørende maksimumsmængder af vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstillingen af kosttilskud, så længe Europa-Kommissionen ikke har vedtaget disse mængder i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 4.
2)
Medlemsstaterne er foruden pligten til at overholde artikel 28 EF og artikel 30 EF ligeledes forpligtet til at lade sig inspirere af de i artikel 5 i direktiv 2002/46 opstillede faktorer, herunder kravet om en videnskabelig risikovurdering, baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data, ved fastsættelsen af de maksimumsmængder af vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstillingen af kosttilskud, mens de afventer, at Europa-Kommissionen vedtager disse mængder i medfør af direktivets artikel 5, stk. 4.
3)
Direktiv 2002/46 skal fortolkes således, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor det ved fastlæggelsen af maksimumsmængden af et mineral, der kan anvendes ved fremstillingen af kosttilskud, er umuligt at fastslå tilførslen af dette mineral fra andre kostkilder præcist, og så længe Europa-Kommissionen ikke har vedtaget maksimumsmængder af de vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstillingen af kosttilskud, i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 4, kan en medlemsstat, hvis der foreligger en velkendt risiko for, at denne tilførsel når den sikre maksimumsgrænse for det omhandlede mineral, og medlemsstaten overholder artikel 28 EF og 30 EF, fastsætte den nævnte maksimumsmængde til en værdi på nul uden at anvende proceduren i direktivets artikel 12.
4)
Artikel 5 i direktiv 2002/46 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en tilpasset mærkning kunne afholde den gruppe af forbrugere, som mærkningen er rettet mod, fra at anvende et næringsstof, som kan være gavnlig for den i mindre mængder, ikke udgør en relevant faktor ved fastsættelsen af maksimumsmængder af de vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstillingen af kosttilskud. En hensyntagen til de forskellige forbrugergruppers varierende grad af følsomhed gør det kun muligt for en medlemsstat at anvende en sådan maksimumsmængde, tilpasset en særlig forbrugergruppe, såsom børn, på hele befolkningen, hvis denne foranstaltning er nødvendig for at sikre beskyttelsen af sundheden for de personer, der tilhører denne gruppe, og hvis den nævnte foranstaltning står i et rimeligt forhold til det formål, som tilstræbes, hvilket formål ikke kan nås med foranstaltninger, som begrænser samhandelen inden for Den Europæiske Union mindre, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at prøve.
5)
Direktiv 2002/46 skal fortolkes således, at det er til hinder for en fastsættelse af maksimumsmængder af de vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstillingen af kosttilskud, når der, idet der ikke er godtgjort en fare for menneskers sundhed, ikke er fastlagt sikre maksimumsgrænser for disse vitaminer og mineraler, medmindre en sådan foranstaltning er begrundet i medfør af forsigtighedsprincippet, hvis en videnskabelig vurdering viser, at der er usikkerhed med hensyn til om, og i givet faldt i hvilket omfang, der er en reel risiko for sundheden. Efter at disse sikre maksimumsgrænser er fastsat, kan muligheden for at fastsætte sådanne maksimumsmængder til et niveau, der ligger væsentligt under disse sikre maksimumsgrænser, ikke udelukkes, eftersom fastsættelsen af disse maksimumsmængder kan være begrundet under en hensyntagen til de faktorer, som er opstillet i artikel 5, stk. 1 og 2, i direktiv 2002/46, og som er forenelige med proportionalitetsprincippet. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage denne vurdering, der skal foretages fra sag til sag.
(1) EUT C 327 af 20.12.2008.
Full & Egal Universal Law Academy