15.1.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 13/2
Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-458/08) (1)
(Traktatbrud - tilsidesættelse af artikel 49 EF - byggesektoren - krav om tilladelse til udøvelse af virksomhed inden for denne sektor - begrundelse)
2011/C 13/03
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Traversa og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og F. Nunes dos Santos, som befulmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrudssøgsmål — tilsidesættelse af artikel 49 EF — byggesektoren — krav om tilladelse til udøvelse af virksomhed inden for denne sektor
Konklusion
1)
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet denne medlemsstat kræver, at tjenesteydere af byggeydelser, der er etablerede i en anden medlemsstat, skal opfylde alle de betingelser, som den omhandlede nationale ordning, og navnlig lovdekret nr. 12/2004 af 9. januar 2004, pålægger, for at der kan opnås en godkendelse til at udøve virksomhed i byggesektoren i Portugal, og således udelukker, at der tages behørigt hensyn til de tilsvarende forpligtelser, som disse tjenesteydere er undergivet i den medlemsstat, hvor de er etablerede, samt til de kontroller, som allerede er gennemført i den forbindelse af myndighederne i den nævnte medlemsstat.
2)
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.
3)
Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 327 af 20.12.2008.
Full & Egal Universal Law Academy