31.7.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/6
Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. juni 2010 — Caja de Ahorros y Monte de Piedad de Madrid mod Asociación de Usuarios de Servicios Bancarios (Ausbanc) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-484/08) (1)
(Direktiv 93/13/EØF - forbrugeraftaler - vilkår, der definerer aftalens hovedgenstand - retlig kontrol med, at de ikke er urimelige - ikke omfattet - strengere nationale bestemmelser med henblik på at sikre forbrugeren et højere beskyttelsesniveau)
2010/C 209/07
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Caja de Ahorros y Monte de Piedad de Madrid
Sagsøgt: Asociación de Usuarios de Servicios Bancarios (Ausbanc)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af artikel 2, artikel 3, stk. 1, litra g), artikel 4, stk. 1, EF, artikel 4, stk. 2, og artikel 8 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — strengere nationale bestemmelser med henblik på at sikre forbrugeren et højere beskyttelsesniveau — vurdering af kontraktvilkår, som omfatter definitionen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor
Konklusion
1)
Artikel 4, stk. 2, og artikel 8 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale forskrifter som de i hovedsagen omhandlede, der tillader en retslig vurdering af, om kontraktvilkår er urimelige, når disse omfatter definitionen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor, selv om disse vilkår er affattet klart og forståeligt.
2)
Artikel 2 EF, artikel 3, stk. 1, litra g), EF og artikel 4, stk. 1, EF er ikke til hinder for en fortolkning af artikel 4, stk. 2, og artikel 8 i direktiv 93/13, hvorefter medlemsstaterne kan indføre nationale forskrifter med hjemmel til en retslig vurdering af, om kontraktvilkår er urimelige, når disse omfatter definitionen af aftalens hovedgenstand eller overensstemmelsen mellem pris og varer eller mellem tjenesteydelser og betalingen herfor, selv om disse vilkår er affattet klart og forståeligt.
(1) EUT C 19 af 24.1.2009.
Full & Egal Universal Law Academy