19.6.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 161/10
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. april 2010 — Vera Mattner mod Finanzamt Velbert (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-510/08) (1)
(Frie kapitalbevægelser - artikel 56 EF og 58 EF - gaveafgift - bebygget grund - ret til fradrag i beskatningsgrundlaget - forskelsbehandling mellem bosiddende og ikke-bosiddende)
2010/C 161/12
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vera Mattner
Sagsøgt: Finanzamt Velbert
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 39 EF og 43 EF samt artikel 56 EF, sammenholdt med artikel 58 EF — national lovgivning om gaveafgift af grunde, hvorefter den skattefrie del af grundens værdi fastsættes til 1 100 EUR, hvis gavegiver og modtager har bopæl i en anden medlemsstat, men til 205 000 EUR, hvis enten gavegiver eller modtager har bopæl på det nationale område
Konklusion
Artikel 56 EF, sammenholdt med artikel 58 EF, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der for beregningen af gaveafgiften fastsætter, at fradraget i beskatningsgrundlaget i tilfælde af, at en fast ejendom beliggende i denne stat gives som gave, er mindre, når gavegiver og modtager var bosiddende i en anden medlemsstat, da gaven blev ydet, end det fradrag, der ville være blevet anvendt, såfremt mindst en af dem havde været bosiddende i den førstnævnte medlemsstat, da gaven blev ydet.
(1) EUT C 44 af 21.2.2009.
Full & Egal Universal Law Academy