14.8.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 221/7
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. juni 2010 — British American Tobacco (Germany) GmbH mod Hauptzollamt Schweinfurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland)
(Sag C-550/08) (1)
(Direktiv 92/12/EØF - punktafgiftspligtige varer - indførsel af ikke-afgiftspligtig råtobak under proceduren for aktiv forædling - forarbejdning til skåret tobak - transport mellem medlemsstater - ledsagedokument)
2010/C 221/10
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht München
Parter i hovedsagen
Sagsøger: British American Tobacco (Germany) GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Schweinfurt
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht München — fortolkning af artikel 5, stk. 2, og artikel 15, stk. 4, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) — punktafgiftspligtig skåret tobak fremstillet i en medlemsstat inden for rammerne af en aktiv forædling i form af en suspensionsprocedure på grundlag af råtobak, som ikke var punktafgiftspligtig ved indførslen til Fællesskabets område — spørgsmålet, om et ledsagedokument udarbejdet af afsenderen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i direktiv 92/12/EØF er en betingelse for anvendelsen af en ordning med suspension af punktafgifter ved omsætning mellem de enkelte medlemsstater
Konklusion
Artikel 5, stk. 2, første afsnit, første led, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed skal fortolkes således, at punktafgiftspligtige varer (såsom tobaksvarer), der er fremstillet på grundlag af ikke-punktafgiftspligtige varer (såsom råtobak), der er indført til Fællesskabet under proceduren for aktiv forædling, skal anses for værende under en ordning med suspension af punktafgifter i denne bestemmelses forstand, uanset at de først er blevet punktafgiftspligtige, efter at de har været genstand for forarbejdning på Fællesskabets område, således at de vil kunne transporteres mellem medlemsstaterne, uden at myndighederne kan forlange et administrativt dokument eller et handelsdokument som omhandlet i dette direktivs artikel 18, stk. 1.
(1) EUT C 69 af 21.3.2009.
Full & Egal Universal Law Academy