11.2.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 39/2
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. december 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-560/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 85/337/EØF - vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper - projekt til duplikation og/eller udvidelse af landevej M-501 i Spanien - ZEP ES 0000056 »Encinares del río Alberche y río Cofio« - LAF foreslået ES3110005 »Cuenca del río Guadarrama« og LAF foreslået ES3110007 »Cuencas de los ríos Alberche y Cofio«)
2012/C 39/02
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán, D. Recchia og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Republikken Polen (ved K. Rokicka, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, stk. 1, artikel 3, artikel 4, stk. 1 eller artikel 2, artikel 5, artikel 6, stk. 2, samt artikel 8 og 9 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40) og af artikel 6, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 7 og artikel 12, stk. 1, litra b) og d), i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7), som fortolket i Domstolens domme af 13. januar 2005 i sag C-117/03, og af 14. september 2006 i sag C-244/05 — projekt til duplikation og/eller udvidelse af landevej M-501 — ZEP ES 0000056 »Encinares del río Alberche y río Cofio« — LAF foreslået ES 3110005 »Cuenca del río Guadarrama« og LAF foreslået ES 3110007 »Cuencas deoi los ríos Alberche y Cofio«
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de nedenfor nævnte bestemmelser, idet det ikke har opfyldt kravene i
—
artikel 2, stk. 1, artikel 3, artikel 4, stk. 1 eller 2, artikel 5, artikel 6, stk. 2, artikel 8 og 9 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, for så vidt angår de adskilte projekter til duplikation og/eller udvidelse af vejstrækningerne 1, 2 og 4 på landevej M-501,
—
artikel 6, stk. 2, og artikel 8 i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35, angående de adskilte projekter til duplikation og/eller udvidelse af vejstrækningerne 2 og 4 på nævnte landevej,
—
artikel 9 i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35, for så vidt angår de adskilte projekter til duplikation og/eller udvidelse af vejstrækningerne 1, 2 og 4 på samme landevej,
—
artikel 6, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, sammenholdt med direktivets artikel 7, for så vidt angår de adskilte projekter til duplikation og/eller udvidelse af vejstrækning 1, 2 og 4 på landevej M-501 med hensyn til det særligt beskyttede område ES0000056 »Encinares del río Alberche y río Cofio«, og
—
samme direktivs artikel 12, stk. 1, litra b) og d), for så vidt angår de adskilte projekter til duplikation og/eller udvidelse af vejstrækning 1 på landevej M-501 med hensyn til den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning ES3110005 »Cuenca del río Guadarrama«, og vejstrækning 2 og 4 på samme landevej med hensyn til den foreslåede lokalitet af fællesskabsbetydning ES3110007 »Cuencas de los ríos Alberche y Cofio«.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
3)
Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 55 af 7.3.2009.
Full & Egal Universal Law Academy