17.4.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 100/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. februar 2010 — Müller Fleisch GmbH mod Land Baden-Württemburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht, Tyskland)
(Sag C-562/08) (1)
(Overvågningssystem for bovin spongiform encephalopati - forordning (EF) nr. 999/2001 - kvæg på over 30 måneder - normal slagtning - kød bestemt til konsum - obligatorisk test - nationale bestemmelser - pligt til at teste - udvidelse - kvæg på over 24 måneder)
2010/C 100/09
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Müller Fleisch GmbH
Sagsøgt: Land Baden-Württemburg
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht — fortolkning af artikel 6, stk. 1, sammenholdt med bilag III, kapitel A, Afsnit I, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22. juni 2001 (EFT L 173, s. 12) — pligt til at BSE-teste alt kvæg over 30 måneder, som slagtes som normalt med henblik på konsum — national lovgivning, som udvider pligten til at teste alt kvæg, som er over 24 måneder gammelt
Konklusion
Artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier og dennes bilag III, kapitel A, del I, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22. juni 2001, er ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter alt kvæg på over 24 måneder skal undersøges for bovin spongiform encephalopati.
(1) EUT C 69 af 21.3.2009.
Full & Egal Universal Law Academy