11.9.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 246/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 29. juli 2010 — Rijksdienst voor Pensioenen mod Elisabeth Brouwer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien)
(Sag C-577/08) (1)
(Ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring - direktiv 79/7/EØF - grænsearbejdere - beregning af pension)
2010/C 246/04
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Arbeidshof te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Rijksdienst voor Pensioenen
Sagsøgt: Elisabeth Brouwer
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeidshof te Antwerpen — fortolkning af artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6, s. 24) — national lovgivning der til beregning af alderspensionen for grænsearbejdere fastsætter lavere faste og fiktive daglønninger for kvinder end for mænd
Konklusion
Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring er til hinder for en national lovgivning, hvorefter beregningen af kvindelige grænsearbejderes alderspension — hvad angår perioden fra 1984 til 1994 — for samme arbejde eller arbejde af samme værdi var baseret på fiktive og/eller faste daglønninger, der er lavere end mandlige grænsearbejderes daglønninger.
(1) EUT C 55 af 7.3.2009.
Full & Egal Universal Law Academy