16.5.2009
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/18
Domstolens kendelse af 3. februar 2009 — Massimo Giannini mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-231/08 P) (1)
(Appel - EU-personalesag - ret til en retfærdig rettergang - tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 4, 27 og 29 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - tjenestens interesse og administrationens omsorgspligt - urigtig gengivelse af beviserne og af reglerne om bevisførelse - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)
2009/C 113/36
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Massimo Giannini (ved avocats L. Levi og C. Ronzi)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 12. marts 2008 i sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som sagsøgeren havde anlagt med påstand om annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/9/01 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af fuldmægtige inden for området økonomi og statistik om ikke at opføre appellanten på reservelisten for denne udvælgelsesprøve, og om erstatning — tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang i forbindelse med procedurens usædvanligt lange varighed — tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 4, 27 og 29 samt af begrebet tjenestens interesse og omsorgspligten — tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og af reglerne om bevisførelse
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Massimo Giannnini betaler appelsagens omkostninger.
(1) EUT C 223 af 30.8.2008.
Full & Egal Universal Law Academy