27.2.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/13
Domstolens kendelse af 24. november 2009 — Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-281/08 P) (1)
(Appel - annullationssøgsmål - aktindsigt - et regionalt parlaments partsevne)
2010/C 51/20
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Landtag Schleswig-Holstein (ved privatdozentin S.R. Laskowski og Professor J. Caspar)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Costa de Oliveira og B. Martenczuk, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 3. april 2008 i sag T-236/06, Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen, hvorved Retten afviste en sag med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 10. marts og 23. juni 2006 vedrørende afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i dokument SEK(2005) 420 af 22. marts 2005, der indeholder en juridisk analyse af det i Rådet drøftede udkast til rammeafgørelse om opbevaring af data, der behandles og lagres i forbindelse med levering af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og af data, der findes i offentlige kommunikationsnet, med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre og strafforfølge kriminalitet og strafbare handlinger, herunder terrorisme — et regionalt parlaments partsevne — retten til at blive hørt under en sag — begrebet »juridisk person« i artikel 230, stk. 4, EF
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Landtag Schleswig-Holstein betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 260 af 11.10.2008.
Full & Egal Universal Law Academy