13.3.2010
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 63/18
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 4. december 2009 — Matthias Rath mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Dr. Grandel GmbH
(Forenede sager C-488/08 P og C-489/08 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - ordmærkerne Epican og Epican Forte - indsigelse fra indehaveren af EF-ordmærket EPIGRAN - risiko for forveksling - delvis afslag på registrering - åbenbart, at appellerne skal afvises)
2010/C 63/27
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Matthias Rath (ved Rechtsanwälte S. Ziegler, C. Kleiner og F. Dehn)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Dr. Grandel GmbH
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 8. september 2008 i sag T-373/06, Rath mod KHIM og Grandel, hvorved Retten, idet sagen var åbenbart retligt ugrundet, afviste denne sag, der vedrørte en påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. oktober 2006 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret om delvis afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere ordmærket »EPICAN FORTE« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, og dermed tog den indsigelse, som var rejst af indehaveren af det ældre EF-ordmærke »EPIGRAN«, til følge — risiko for forveksling mellem de to varemærker
Konklusion
1)
Appellerne forkastes.
2)
Matthias Rath betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 82 af 4.4.2009.
Full & Egal Universal Law Academy