Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 4. juni 2009 –
Kommissionen mod Finland
(Sag C-144/08)
»Traktatbrud – direktiv 83/182/EØF – afgiftsfritagelse – midlertidig indførsel af køretøjer – sædvanligt opholdssted«
1. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 29)
2. Institutionernes retsakter – direktiver – medlemsstaternes gennemførelse – simpel forvaltningspraksis utilstrækkelig (art. 249, stk. 3, EF) (jf. præmis 32)
3. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel af transportmidler (Rådets direktiv 83/182, art. 7, stk. 1) (jf. præmis 35)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler (EFT L 105, s. 59) – ufuldstændig definition af sædvanligt opholdssted med henblik på indrømmelse af en eventuel ret til afgiftsfritagelse.
Konklusion
1)
Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 83/182/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler, idet den har anvendt en ufuldstændig definition af sædvanligt opholdssted med henblik på eventuel indrømmelse af ret til afgiftsfritagelse i forbindelse med midlertidig indførsel af køretøjer.
2)
Republikken Finland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy