Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 18. december 2008 –
Kommissionen mod Luxembourg
(Sag C-273/08)
»Traktatbrud – direktiv 2001/81/EF – luftforurenende stoffer – nationale emissionslofter – manglende forelæggelse af programmer for mindskelse af de nationale emissioner, af nationale emissionsopgørelser og af emissionsfremskrivninger for 2010«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 8)
Angående
Traktatbrud – manglende udarbejdelse og forelæggelse inden for den fastsatte frist af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309, s. 22).
Konklusion
1) Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, idet det ikke inden for den fastsatte frist har forelagt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sine programmer for mindskelse af de nationale emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), flygtige organiske forbindelser (VOC) og ammoniak (NH3), sine nationale emissionsopgørelser for SO2, NOx, VOC og NH3 eller sine årlige emissionsfremskrivninger for 2010 for SO2, NOx, VOC og NH3.
2) Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy