Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. oktober 2009 –
Kommissionen mod Tyskland
(Sag C-275/08)
»Traktatbrud – direktiv 93/36/EØF – offentlige indkøb – indkøb af et softwareprogram til brug for indregistrering af motorkøretøjer – forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse«
1. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – forudsætter ingen særlig retlig interesse (art. 226 EF) (jf. præmis 26 og 27)
2. Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurer i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 (art. 226 EF; Rådets direktiv 89/665) (jf. præmis 30-42)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåde for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler – direktiv 93/36 – fravigelse af de fælles regler (Rådets direktiv 93/36, art. 6, stk. 2 og 3) (jf. præmis 54-56)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 6, sammenholdt med artikel 9, i Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1) – aftale om indkøb af et softwareprogram til brug for indregistreringen af køretøjer indgået uden udbudsprocedure mellem to offentligretlige juridiske personer med ansvar for tjenester vedrørende databehandling for kommunerne.
Konklusion
1) Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, idet Datacentrale Baden-Württemberg har tildelt en kontrakt om indkøb af et softwareprogram til brug for indregistreringen af køretøjer ved forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.
2) Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy