Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. september 2009 –
Kommissionen mod Estland
(Sag C-464/08)
»Traktatbrud – direktiv 2005/65/EF – transportpolitik – havnefaciliteters sikkerhed – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 9)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EUT L 310, s. 28).
Konklusion
1)
Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2)
Republikken Estland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy