Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 1. oktober 2009 –
Kommissionen mod Spanien
(Sag C-502/08)
»Traktatbrud – direktiv 2005/60/EF – forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme – manglende fuldstændig gennemførelse – manglende underretning om gennemførelsesforanstaltninger«
1. Institutionernes retsakter – direktiver – medlemsstaternes gennemførelse (art. 249, stk. 3, EF) (jf. præmis 21)
2. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af direktiver – undladelse – begrundet i interne forhold – ikke tilladt (art. 226 EF) (jf. præmis 24 og 25)
3. Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 27)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309, s. 15).
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og idet det ikke har underrettet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de nationale bestemmelser, som anses for at kunne bidrage til, at dette direktiv efterkommes.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy