Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. september 2009 –
Kommissionen mod Det Forenede Kongerige
(Sag C-527/08)
»Traktatbrud – direktiv 2005/65/EF – transportpolitik – sikring af havnefaciliteter – manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist«
Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist (art. 226 EF) (jf. præmis 9)
Angående
Traktatbrud – manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EUT L 310, s. 28).
Konklusion
1)
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
2)
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy