Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. maj 2010 – Kommissionen mod Polen
(Sag C-545/08)
»Traktatbrud – elektroniske kommunikationsnet – direktiv 2002/21/EF og 2002/22/EF – udbyder af adgang til bredbåndstjenester – pålæg af forpligtelse til at indhente godkendelse af satserne for adgang til bredbåndstjenester og fastlæggelse af omkostningerne, der er forbundet med levering af disse tjenesteydelser – manglende markedsanalyse«
1. Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene [Domstolens procesreglement, art. 38, stk 1, litra c]) (jf. præmis 25 og 26)
2. Traktatbrudssøgsmål – Kommissionens søgsmålsret – forudsætter ingen særlig retlig interesse (Art. 226 EF) (jf. præmis 30)
3. Tilnærmelse af lovgivningerne – telekommunikation – elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – rammebestemmelser – direktiv 2002/21 – forsyningspligt og brugernes rettigheder – direktiv 2002/22 – overgangsordning (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21, art. 16 og art. 27, stk. 1, og direktiv 2002/22, art. 16 og 17) (jf. præmis 46-50 og 57-72 samt domskonkl.)
Angående
Traktatbrud – tilsidesættelse af artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) og artikel 16 og 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108, s. 33) – pålæg uden forudgående markedsanalyse af en forpligtelse for en operatør til at indhente godkendelse af satserne for adgang til bredbåndstjenester.
Konklusion
1)
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) og artikel 16 og 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og ‑tjenester (rammedirektivet), idet den har fastsat detailtakster for levering af adgang til bredbåndstjenester uden forudgående markedsanalyse.
2)
Republikken Polen betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy