12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/13
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 25. januar 2008 — BIOS Naturprodukte GmbH mod Saarland
(Sag C-27/08)
(2008/C 92/24)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: BIOS Naturprodukte GmbH
Sagsøgt: Saarland
Præjudicielt spørgsmål
Skal lægemiddelbegrebet i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2001/83/EF (1), som ændret ved direktiv 2004/27/EF (2) fortolkes således, at et produkt bestemt til konsum og betegnet som et kosttilskud er et funktionslægemiddel, når det indeholder stoffer, der, såfremt den på pakningen påtrykte anbefalede mængde overholdes, er sundhedsfarlige i den i produktet indeholdte lave dosering, uden at der opnås en terapeutisk virkning, men som har terapeutisk virkning i en højere dosering?
(1) EFT L 311, s. 67.
(2) EUT L 136, s. 34.
Full & Egal Universal Law Academy