12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Padova (Italien) den 28. januar 2008 — Azienda Agricola Disarò Antonio mod Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl
(Sag C-34/08)
(2008/C 92/27)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale ordinario di Padova
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Azienda Agricola Disarò Antonio
Sagsøgt: Cooperativa Milka 2000 Soc. coop. arl
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er Rådets forordning (EØF) nr. 1788/2003 (1) af 29. september 2003 — der indfører en tillægsafgift af mælk og mejeriprodukter, som overskrider den tildelte nationale kvote, uden hensyntagen til den periodiske ajourføring af den mængde, som er tildelt det enkelte EF-land, inden forudgående konkret undersøgelse af de respektive produktionsmængder — forenelig med traktatens artikel 32 og med målsætningerne for den fælles landbrugspolitik som dér anført, såsom forøgelse af landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften, eftersom denne mekanisme også bebyrder de italienske producenter af mælk og mejeriprodukter og således medfører risiko for, at de pågældende producenter ikke får en rimelig levestandard, eller en negativ udvikling som følge af den utilstrækkelige rentabilitet af produktionsfaktorerne, hvorved der nærmere bør henses til, at Italien er et underskudsland (jf. regeringsberetningens punkt 6.5, som nævnt ovenfor), og dermed tvunget til at importere råvarer for at støtte de industrier, der forarbejder og afsætter kvalitetsprodukter (jf. Landbrugsberetningen af 15.2.2004, nævnt ovenfor)?
2)
Er forordning (EØF) nr. 1788/2003 forenelig med EF-traktatens artikel 33, som indfører den fælles markedsordning, og dog samtidig udelukker enhver forskelsbehandling mellem producenter eller forbrugere i Fællesskabet, men imidlertid betyder, at den ensartede anvendelse af tillægsafgiften uden effektiv identifikation af, hvilke producenter der er underskudsproducenter, og hvilke der er overskudsproducenter, ender med at diskriminere de italienske producenter, som er etableret i et underskudsland?
3)
Er forordning (EØF) nr. 1788/2003 forenelig med traktatens artikel 34, som bestemmer, at forfølgelsen af de i artikel 33 anførte mål »bør udelukke enhver form for forskelsbehandling af Fællesskabets producenter eller forbrugere«, hvorimod denne diskrimination skabes af forordningen, der med henblik på den supplerende afgift kræver en ensartet betaling såvel af producenter i overskudslande som af producenter i underskudslande, såsom Italien?
4)
Er Rådets forordning nr. 1788/2003 af 29. september 2003 forenelig med princippet om proportionalitet som anerkendt i artikel 5 i traktaten, når denne begrænser Fællesskabets tiltag til »det omfang, der er nødvendigt for at nå denne traktats mål«, hvorimod den ensartede anvendelse af tillægsafgiften går ud over dette formål med en fælles markedsordning, fordi den, til byrde for gennemsnittet af de ovennævnte italienske landbrugere, medfører en lav produktivitet, lav indtjening og nødvendigheden af et permanent behov for offentlig støtte?
(1) EUT L 270, s. 123.
Full & Egal Universal Law Academy