12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 31. januar 2008 — Grundstücksgemeinschaft Busley/Cibrian mod Finanzamt Stuttgart-Körperschaften
(Sag C-35/08)
(2008/C 92/28)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Baden-Württemberg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Grundstücksgemeinschaft Busley/Cibrian
Sagsøgt: Finanzamt Stuttgart-Körperschaften
Præjudicielle spørgsmål
1)
a)
Er det i strid med artikel 56 EF, når en i Tyskland ubegrænset skattepligtig fysisk person ikke ved indkomstansættelsen i Tyskland i det år, hvor et tab er realiseret, kan fradrage tab fra udlejning og forpagtning af en i en anden EU-medlemsstat beliggende fast ejendom, i modsætning til tab fra indenlandsk fast ejendom?
b)
Er det herved relevant, om den fysiske person selv har foretaget investeringen i fast ejendom, eller foreligger der også en tilsidesættelse, hvis den fysiske person ved arv er blevet ejer af den i den anden medlemsstat beliggende ejendom?
2)
Er det i strid med artikel 56 EF, når en i Tyskland ubegrænset skattepligtig fysisk person ved ansættelsen af indtægterne fra udleje og forpagtning af en i en anden EU-medlemsstat beliggende ejendom kun kan foretage en normalafskrivning, mens denne derimod i forhold til indenlandsk fast ejendom ville kunne foretage den forhøjede degressive afskrivning?
3)
Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende: Er de omtvistede nationale bestemmelser da i strid med den fri bevægelighed som omhandlet i artikel 18 EF?
Full & Egal Universal Law Academy