12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/19
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Judicial da Comarca do Porto (Portugal) den 13. februar 2008 — Santa Casa da Misericórdia de Lisboa mod Liga Portuguesa de Futebol Profissional (CA/LPFP), Baw International Ltd og Betandwin.Com Interactive Entertainment
(Sag C-55/08)
(2008/C 92/35)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal Judicial da Comarca do Porto
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Santa Casa da Misericórdia de Lisboa
Sagsøgte: Liga Portuguesa de Futebol Profissional (CA/LPFP), Baw International Ltd og Betandwin.Com Interactive Entertainment
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er den omstændighed, at »retten til at drive lykke- og hasardspil« (artikel 9 i lovdekret 422/89 af 2.12.1998, som ændret ved lovdekret 10/95 af 19.1.1995 og ved lovdekret 40/2005 af 17.2.2005), og »retten til at foranstalte væddemål« (artikel 1 i lovdekret nr. 84/85 af 17.12.1985, som ændret ved lovdekret 317/2002), er forbeholdt staten, forenelig med de fællesskabsbestemmelser, […], som fastsætter principperne om fri udveksling af tjenesteydelser, fri konkurrence og forbud mod statsmonopoler?
2)
Hvilke kriterier skal der tages hensyn til ved fortolkningen af national lovgivning, der indebærer restriktioner for disse principper, med henblik på at undersøge, om en sådan restriktion er lovlig i henhold til [fællesskabsbestemmelserne]?
3)
Er forbuddet mod reklame for lykke- og hasardspil, når dette er meddelelsens hovedindhold, i betragtning af den undtagelse, der gælder for reklame for spil, der foranstaltes af Santa Casa da Misericórdia de Lisboa, forenelig med de fællesskabsbestemmelser, […], og som fastsætter principperne om fri udveksling af tjenesteydelser, fri konkurrence og forbud mod statsmonopoler?
Full & Egal Universal Law Academy