12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/20
Sag anlagt den 18. februar 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik
(Sag C-61/08)
(2008/C 92/38)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Zavvós og H. Støvlbæk)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og navnlig EF-traktatens artikel 43 og 45 samt direktiv 89/48/EØF (1) om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, idet Den Hellenske Republik har udstedt og opretholdt artikel 19, stk. 1, i lov om udøvelse af notarvirksomhed (lov nr. 2830/2000).
—
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1.
De græske myndigheder gør gældende, at notarers virksomhed ikke er omfattet af artikel 43 EF, men af artikel 45 EF. De henviser herved til notarers udøvelse af virksomhed som offentlige funktionærer, hvilket forlener notarialakter med større beviskraft og gyldighed, som svarer til en retsafgørelse på grund af anvendelsen af statens segl, til deres virksomhed som retsudøvere, til deres rolle som juridiske rådgivere og til en række andre af deres virksomheder. De græske myndigheder henviser også til territorialitetsprincippet, som indebærer, at en græsk notar ikke kan etablere sig på et andet amtsområde.
2.
Kommissionen er af den opfattelse, at artikel 43 EF udgør en grundlæggende fællesskabsbestemmelse og efter overgangsperiodens udløb er umiddelbart gældende i medlemsstaterne. Formålet med bestemmelsen er at sikre national behandling af enhver medlemsstats statsborger, som etablerer sig, om end alene ved oprettelse af en anden bopæl, i en medlemsstat med henblik på udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, og bestemmelsen forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ved nationale lovbestemmelser.
3.
Undtagelsen fra etableringsfriheden i artikel 45, stk. 1, vedrører alene virksomhed, der »direkte og særligt er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed«. Ingen af de virksomheder, som de græske myndigheder har henvist til, udgør en virksomhed, som er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, således som dette begreb er fortolket i De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis, og kan derfor ikke berettige statsborgerskabskravet.
4.
Domstolen er af den opfattelse, at kriteriet om »virksomhed, som er direkte og særligt er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed« ikke omfatter udøvelse af opgaver af supplerende eller forberedende karakter i sammenhæng med offentlige myndigheders virksomhed, hvilke myndigheder træffer den endelige afgørelse. Domstolen har endvidere ved undersøgelse af private vagtselskabers virksomhed fastslået, at det er en forudsætning for, at der foreligger en virksomhed, som er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, at udøvelse heraf indebærer en beføjelse til »at udøve tvang« (2), hvilket givetvis ikke er tilfældet i denne sag.
5.
Som det fremgår af en gennemgang af Domstolens praksis, kan udøvelse af offentlig myndighed ikke forveksles med en enkelt handling, som også udføres i almenvellets interesse. Den omstændighed alene, at en privat person eller et selskab i et vist omfang er forpligtet til at handle i almenvellets interesse er ikke tilstrækkeligt til, at en sådan virksomhed kan anses for udøvelse af offentlig myndighed.
6.
Direktiv 89/48 omfatter notarers virksomhed, eftersom det vedrører de nødvendige kvalifikationer for udøvelse af et lovbestemt erhverv, og direktivets anvendelse kan ikke under henvisning til den overdragelse af højhedsrettigheder, som notarer råder over, omgås af følgende grunde:
a)
denne overdragelse udgør ingen virksomhed, som er direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, som kan berettige til anvendelse af statsborgerskabskravet, og
b)
også selv om det antages, at notarer kan anses for normale offentlige funktionærer, hvilket — henset til manglen på et underordnelsesforhold og løn som offentlige funktionærer — ikke er tilfældet, er de også i dette tilfælde ikke undtaget fra direktivets anvendelse, eftersom direktivet principielt også gælder for den offentlige tjeneste.
(1) EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.
(2) Domstolens dom af 29.10.1998, sag C-114/97, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 6717, præmis 37.
Full & Egal Universal Law Academy