12.4.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 92/21
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal du travail d'Esch-sur-Alzette (Storhertugdømmet Luxembourg) den 18. februar 2008 — Virginie Pontin mod T-Comalux SA
(Sag C-63/08)
(2008/C 92/39)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal du travail d'Esch-sur-Alzette
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Virginie Pontin
Sagsøgt: T-Comalux SA
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 10 og 12 i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (1), fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver har fastsat frister for retten for en arbejdstager, som afskediges under sin graviditet, til at anlægge sag, såsom den frist på otte dage, som er nævnt i artikel 337, stk. 1, andet led i Code du Travail eller den frist på 15 dage, som er indeholdt i samme artikels stk. 1, fjerde led?
2)
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal fristerne på henholdsvis otte og 15 dage da anses for at være for korte til, at en arbejdstager, som afskediges under sin graviditet, kan gøre sine rettigheder gældende for en retslig instans?
3)
Skal artikel 2 i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (2), fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at den nationale lovgiver udelukker en arbejdstager, som afskediges under sin graviditet, fra at anlægge erstatningssøgsmål for uberettiget afskedigelse, idet denne mulighed er forbeholdt andre arbejdstagere, der afskediges, i henhold til artikel L. 124-11, stk. 1 og 2 i Code du Travail?
(1) EFT L 348, s. 1.
(2) EFT L 39, s. 40.
Full & Egal Universal Law Academy